Nyt badeværelse i Roskilde udført af Murermester Holm. Badeværelset har nyt Ifö sign art toilet med Geberit trykknap og indbygningscisterne og armaturer fra Grohe og Hansgrohe. Klinkerne på gulvet er 30×30 cm, fliserne på væggene er 20×120 cm og i brusekabinen er der opsat én stor flise på 120×240 cm. I brusekabinen er der Unidrain afløb, chromskinner ved gulvet og brusevæggene er i 8 mm hærdet glas fra en glarmester.
Derudover er der vandbåren håndklædetørrer, mekanisk ventilation med timer og hygrostat, isoleret gulv med 300 mm polystyren samt gulvvarme med pumpeshunt for bedre fremløb. I gipsloftet er der opsat 3 spots, og vinduet er malet så det står som nyt efter byggeri. Badeværelset er 4 m2 stort, og projektet har taget 6 uger ialt fra nedrivning af det gamle til færdigt nyt badeværelse. Glad og tilfreds kunde efter et projekt som kørte på skinner fra start til slut og som sluttede på samme dag som aftalt 6 uger før.